Forbruger i et Forbrugersamfund

Vi lavede en præsentation af teksten " Forbruger i et Forbrugersamfund" af Zygmunt Bauman, der beskriver os som forbrugere, uanset hvem man er i samfundet. Det er en samfundskritisk tekst, der beskriver "den perfekte forbruger" og meningen med livet ud fra et forbrugerperspektiv. Selvom teksten virker positivt anstemt ved første øjekast ud fra at vi er glade for den konstante higen efter mere, og det faktisk gør os tilfredse ikke at være tilfredse, tolker jeg det som en stærk kritisk opfattelse af vores værdier idag. 

Under vores presentation forsøgte vi at "baite" publikum til at vise at deres identitet er koblet til forbrug for at provokere til et dybere engagement i foredraget og tematikken. Derudover brugte vi et hurtigt skiftende tempo, med mange GIFs, slides med kort tekst og mange farver samt forskelligt layout, for at yderligere skitsere publikum som forbruger - selv af undervisning.

Vi fik tilhørende til at lave navneskilte hvor de skulle skrive deres identitet - en label med ordet “forbruger”, blev derefter klistret ovenpå.

Vi fik dem til at lave bunker af materiale samt en liste over alt det vigtige de har foretaget sig den sidste måned - det der definerer dem som person.

Hvad har du købt der definerer dig som person?

Vi er alle forbrugere i det omfang at vi ser enormt mange serier, bor i byen, starter morgenen med en kop kaffe, vil ud og rejse.

Vi fik folk engageret i hvad kan man forbruge, og kom op med en liste der blev fordelt på væggene overalt i klassen:

  • Serier

  • Elektronik

  • Mad

  • Tøj

  • Kaffe

  • Lejlighed

  • Forsikringer

  • A-Kasse

  • Coaching

  • Sport

  • Koncerter

  • Ferier/Rejser

  • Selvudvikling

  • Bøger

  • Uddannelse

Teksten beskriver desuden følgende:

Samfundet

Vores samfund = forbrugersamfund

Alle medlemmer af samfundet er forbrugere (som alle væsner siden tidernes morgen)

Produktionssamfund → Forbrugersamfund

Accentueringen af faldet over på forbrug hvor vi tidligere havde fokus på produktion.

Sen-moderne (Giddens)

Anden-moderne (Beck)

Over-moderne (Balandier)

Post-moderne

  • engagerer sine medlemmer i deres egenskab som forbrugere

  • evne og villighed til at spille forbruger

  • dikteret af pligten/normen

 

Meningen med livet

Filosoffer: Om man arbejder for at leve eller lever for at arbejde → Om man forbruger for at leve, eller om man lever, for at man kan forbruge.

Kan vi kende forskel på “at forbruge” og på “at leve”?

(Min nye tanke: “Er markedet til for os? eller eksisterer mennesket, for at markedet kan fortsætte og udvikles?”)

Engagement, eller ikke...

Ingen bør ses som 100% tilfredsstillede, ingenting fortjener engagement, indtil døden os skiller.

troskab og forpligtelse (...indtil videre)

Midlertidigheden i alle engagementer tæller mere end selve engagementet. den nødvendige tid til at forbruge en genstand (objektets tiltrækningskraft forsvinder)

Tid

At forbrug tager tid er forbrugersamfundets ulykke - mere forbrug er bedre for samfundet. Tilfredsstillelse skal være øjeblikkelig:

  1. En vare bør tilfredsstille straks - uden indlæring eller tidskrævende grundlag

  2. behovstilfredsstillelse bør også slutte “i løbet af et øjeblik”

Forbrugstiden bør reduceres til et absolut minimum - så vi kan komme ud og forbruge igen.

Forbrugere er:

  • utålmodige

  • ubesindige

  • rastløse

  • lette at begejstre

  • elsker fornøjelser

  • oplevelsessamlere

  • ting samlere

  • Kulturen handler om at glemme, ikke om at lære noget.

“Løftet og håbet om tilfredsstillelse går forud for det behov, der loves tilfredsstillet, og vil altid være mere intenst og tillokkende end de eksisterende behov.”

Den største fornøjelse er at få en oplevelse man ikke vidste eksisterede.

Den perfekte forbruger

Den perfekte forbruger = Vil altid have mere, er altid på “rejse/opdagelse”, er ikke tilfreds med det nuværende men vil have mere. “Leve for at forbruge”

”Det er ofte blevet sagt ,at vareudbuddet forfører kunderne. Men for at det kan lade sig gøre, må der være kunder, som ønsker at lade sig forføre (...). I et velfungerende forbrugersamfund søger forbrugerne aktivt forførelsen.”

 Samfundet lader os ikke være i fred - altid nye tilbud, store reklamer, bedre og nyere, større og hurtigere

“forbrug.. og bliv glad” (Man fylder tom hullet med mad, her med forbrug”)

Lykken er at være i bevægelse: søgen, lede efter, ikke-finde-det (-endnu) - er ikke et ubehag, men et løfte om lyksalighed.

Den forventningsfulde rejse gør ankomsten til en forbandelse.

“Begær begærer ikke tilfredsstillelse. tværtimod begær begærer mere begær”

“For modne, helbefarne forbrugere er det et “must”, en tvang, at handle på denne måde; og dog viser dette “must”, dette internaliserede pres, denne umulighed af at leve sit liv på nogen anden måde, sig for dem forklædt som en fri viljesudfoldelse. Markedet har måske allerede udvalgt dem som forbrugere og dermed frataget dem friheden til at ignorere dets lokketoner. Men ved hvert efterfølgende besøg på markedet har forbrugerne al mulig grund til at føle, at det er dem selv - måske dem alene - som styrer forløbet. De er dommerne, kritikerne og dem, der vælger. De kan faktisk nægte at give efter for hver enkelt af de uendeligt mange udstillede valgmuligheder. Bortset fra det valg, der består i at vælge imellem dem - men det valg virker ikke som et valg.”

Kedsomhed skaber forbrug

Konklusion: “Forbrugerne er et menneske i bevægelse og er dømt til at fortsætte sådan”

Link til power point: https://docs.google.com/presentation/d/1QSob2RuEQZjw2SYHSmEiwOWY2u8CFfyTg_HLjC4STJw/edit?usp=sharing