KLM Blogindlæg: Tragedie & Tolerance

Jeg har længe villet skrive om måden vi behandler mennesker, som ikke ligner os selv, særligt med fokus på muslimer. Dette kommer sig af den heftige debat der huserer, efter flygtningekrisen er blusset op, samt de mange terrorangreb igennem de senere år.

I går aftes skete det så igen: En tragedie i Manchester, hvor 22 mennesker blev dræbt og 59 yderligere blev såret, under en koncert - tilsyneladende et selvmordsangreb begået af en 22-årig mand, der har boet hele sit liv i Storbritannien, med forældre fra Libyen. Jeg bliver vred, forarget, frustreret og ked af det, når dårlige ideer sætter sig i unge mennesker, som tager faldet for en ondsindet kult, og lader det gå ud over tilfældige og uskyldige mennesker.

Ayaan Hirsi Ali, er fortaler for en skærpet sikkerhedsundersøgelse på indvandrere, der forsøger at få opholdstilladelse eller besøge Holland. Hun mener man kan dele immigranterne op i 4 grupper: "the Adapter" (højtuddannede udlændinge med jobs), "the Menace" (unge kriminelle), "the Fanatics" (som vil introducere Sharia lovgivning),  og "the Coaster" (ledige på over 40 år). Denne inddeling kan være svære at efterleve i praksis; hvis nogen virkelig ønsker at gøre skade, kan de spille skuespil og virke som om de er velfungerende og velmenende. 

Skindet bedrager - Vi kan ikke skue hunden på hårene - døm ikke en bog ud fra omslaget: I videoen til højre ser vi en dyb empati for menneskeheden, uanset hvilken religion man måtte tilknytte sig:

Vi må skelne i mellem:

  • religionen: tekster, doktriner, leveregler og ideer
  • tolkning: muslimers tolkning af deres religion
  • praksis: kulturelle forskellige praktiseringer af Islam, fra forskellige steder, områder og grene af religionen.
  • Individets baggrund: de oplevelser personen har med sig fx oplevelser af krig e.l.
  • Individets sind: personen kan være forstyrret af en sindslidelse som psykopati, eller voldsomme oplevelser der har manifesteret  som racisme, had, eller hævngerrighed)

Når vi oplever forfærdentlige hændelser begået af mennesker mod menneskeheden, må vi ikke falde i fælden og dyrke mere had og uforståenhed med personens umiddelbare gruppe.

Jeg har tidligere skrevet om bogen "Islam - and the future of tolerance" hvor hjerneforsker og forfatter, Sam Harris, debaterer med Maajid Nawaz som er fortaler for et Islam uden ekstremisme, politiker, forfatter og radiovært. Som titlen proklamere handler debatten om at få religionen Islam, videre ind i et samfund, hvor vi tolerere hinanden, i en verden fri fra radikalisering og ekstremisme.

Islam bliver af mange muslimer beskrevet som en "religion of peace, mens den af flere kritikere modsat beskrives som en “religion of war”. Hvor stammer denne segmentering fra? og kan Islam og religion overhovedet kategoriseres som det ene eller det andet?

Nawaz beskriver tydeligt hans baggrund for proklameringen om Islam som en fredelig religion: "I asserted that Islam is a religion of peace simply because the vast majority of Muslims today do not subscribe to its being a religion of war. If it holds that Islam is only what its adherents interpret it to be, then it is currently a religion of peace.”

Ud fra dette synspunkt, at majoriteten af muslimer ikke udøver vold eller føre krig mod ikke-troende (infidels), har Nawaz ret. Jeg mener derimod, at ser man på krig mellem nationer baseret på enten religion, ideologi, har man historisk set, ikke et flertal der er direkte involveret i at udføre vold mod andre mennesker. Denne argumentation kan derfor ikke stå alene efter min mening.

Sam Harris udfordrer Nawaz’ holdning: "But the problem is that Islam isn’t a religion of peace, and the so-called “extremists” are seeking to implement what is arguably the most honest reading of the faith’s actual doctrine." … "you must pretend that jihad is just an inner spiritual struggle, whereas it’s primarily a doctrine of holy war.”

Sam Harris går ud fra at Koranen ikke kan tolkes, som vi ser flere og flere reform muslimer gøre idag (Reza Aslan, Irshad Manji, Maajid Nawaz m.fl.). Hans kritik går tydeligt imod de “dårlige ideer” han mener Islam består af, hovedsageligt direkte taget fra Koranen, og ikke alle muslimer som befolkningsgruppe. Det jeg forstår ved hans pointe, er at vi skal stille spørgsmålstegn ved de punkter i alle religiøse tekster, der går direkte imod menneskerettigheder, fred og udvikling af det frie moderne samfund.

Sam Harris vurderer at et af problemerne med religion er at den skaber loyalitet indad i gruppen og fjendtlighed udadtil, selv når medlemmer af dens egen gruppe opfører sig som psykopater

Nawaz: "where grievances are relevant is in priming young, vulnerable individuals who are experiencing a profound identity crisis to receive ideological dogma through charismatic recruiters. Once that dogma has been received, it frames one’s worldview, the lens through which others are perceived, the vehicle by which others are recruited; it becomes the language we speak.”