Psykologi 2: Perspektiver på klasseledelse

Hvert afsnit er delt op i to: En beskrivelse af psykologiske begreber, taget fra dagens undervisning, og en refleksion på bagrund af denne viden.

Begreberne er omskrevet så lidt så muligt for at bibeholde forfatterens originale formuleringer og ideer. Derved kan jeg bedre anvende begreberne i praksis og i fremtidige artikler. Logbøgerne er mine personlige noter, og er delt her pga. deltagelseskravet.

Refleksionerne er mine egne og forsøger at øge min refleksive distance til egen lærerpraksis og generelle professionelle virke.

Psykologiske begreber fra undervisningen

Picture3.png
  1. Adfærdsledelse: At lede elevers adfærd gennem positiv forstærkning og fokus på den ønskede adfærd. At lede klassen gennem tydelige mål og strukturer. Et behavioristisk og didaktisk perspektiv.
  2. Relationsledelse: At skabe en inkluderende klassekultur gennem arbejdet med relationer og fortællinger. Et systemisk og narrativt perspektiv.
  3. Læringsledelse: At skabe inkluderende læringsmiljøer med fokus på elevers deltagelses-muligheder i skolens (lærings)fællesskaber. Et situeret og kontekst-orienteret perspektiv.
  4. Behavioristiske grundprincipper (Haxø) (Skinner & Pavlov): opfatter adfærd som noget indlært, som noget der er bestemt af ydre stimuli (påvirkninger) og ikke af f.eks. indre drifter og ubevidste processer.
    • Hedonisme ("gulerodsprincippet"): Mennesket ønsker at søge glæde og undgå smerte à den menneskelige motivation.
    • Tabula Rasa: Mennesket fødes som en tom tavle og alle kan i princippet lære alt. Det er kun et spørgsmål om de rette betingelser.
    • Følelsesmæssig kobling: "Følelser opstår ikke tilfædigt. At reagerer følelsesmæssigt overfor visse personer, situationer eller hændelser er et tillært fænomen" (Imsen, 2006: 157-8)
    • Stimuli-respons-teori: en læringsteori der knytter bånd mellem en påvirkning og en reaktion.
    • Betingning: indlæring af adfærd, som et resultat af forbindelsen mellem stimuli og respons.
    • Forstærkning: den del af indlæringsprocessen, hvor hyppigheden af respons bliver forstærket af en efterfølgende stimulus.
    • Positiv forstærkning: Når en belønning følger en adfærd. At tilføre en belønning for at øge hyppighed af ønsket adfærd. F.eks.: Ros for det, der rent faktisk er skrevet.
    • Negativ forstærkning: Når adfærden får en ubehagelig stimulus til at ophøre. At fjerne en belønning for at sænke hyppighed af uønsket adfærd. F.eks.: Ikke tidligt frikvarter, som dem der er færdig
    • Positiv straf: At tilføre noget ubehageligt for at sænke hyppighed af uønsket adfærd. F.eks.: Ekstra lektie
    • Negativ straf: At fjerne noget ubehageligt for at øge hyppighed af ønsket adfærd. F.eks.: Slippe for lektie
    • Former for forstærkning (Skinner & Pavlov): kontinuerlig (systematisk), periodisk (en gang i mellem, mest effektiv) og mængdebestemt (fast størrelse eller varieret afhængig af indsats).
    • Ydre forstærkere: Materielle (pointsystemer, penge, slik, etc.), sociale (positiv opmærksomhed, ros, kærlighed, etc.) og paradoksale (at lade børn gøre det, de ikke må. Herved overtager man kontrollen og barnet mister interessen for adfærden)
    • Indre forstærkere: Glæden over at udføre et arbejde, lege en leg, etc. eller indre forstærkning er afhængige af de ydre – de er tillært som resultat af en tidligere ydre forstærkning.
  5. Classroom Management: Classroom Management har som ambition at håndtere (udfordringer ved) kulturel diversitet, udvikling af sociale færdigheder og støtte af positiv opførsel. De grundlæggende spørgsmål og fokuspunkter er hvad læreren og teamet kan gøre for at minimere og forhindre unødvendigt besvær og problemer omkring etableringen af positive adfærdsmønstre. Synet på eleven i Classroom Management er at en elevs upassende opførsel er hverken tilfældig eller udtryk for ondskab. Upassende opførsel er tilegnet (lært)og forudsigelig. Upassende opførsel er elevens bedste bud på intelligent opførsel (fx ønske om opmærksomhed, kontakt). Læreren har (ansvaret og) konstant indflydelse på elevernes opførsel. Eleverne skal vide, at der er konsekvenser ved upassende og uansvarlig adfærd. Konsekvenserne skal være direkte forbundet med regler og rettigheder (det skal gøres klart, at overtrædelse af en regel medfører for-ringelse eller misbrug af en rettighed). Fx påvirker en vedvarende forstyrrende elev de andres rettighed til at lære og lærerens ret til at undervise. Overtrædelse medfører ’time-out’ for den pågældende elev. Fx ved at de mister deres ret til at være del af ’læringssamfundet’ (fx at de skal arbejde væk fra de andre elever i en periode, at de skal blive i klassen efter timen for at få rettet op på deres opførsel osv.). De potentielle fælder i Classroom Management kan være at der er for meget fokus på de ydre strukturer og derved en mulig ’blind spot’ ifht. individuelle oplevelser. Det kan være man kun har begrænset blik for relationer, der hvor de kunne have central betydningeller at man kommer til at fokusere mest på adfærd og mindre på faglig udvikling (måske en forudsætning?).

  6. Inkluderende klasseledelse: ”(Inkluderende)klasseledelse sker bl.a. gennem den måde hvorpå vi skaber, italesætter og reproducerer relationer.” (Haxø et al. 2011: 11). ”Klasseledelse er […] et spørgsmål om at tage ansvar for klassens faglige og sociale udvikling gennem en lydhør proces, der bygger på dialog og medinddragelse af eleverne” (Haxø et al. 2011: 14). Klasseledelse defineres som ”lærerens kompetence til at skabe en positiv, dialogisk og inkluderende klassekultur.”. Inkluderende klasseledelse forstår den sociale verden relationelt og cirkulært: Det betyder at opmærksomhed flyttes fra at finde årsager og placere skyld, til at undersøge hvordan fastlåste mønstre skabes og vedligeholdes. I dette perspektiv giver det ikke mening at tale om umulige elever/klasser (inklusionselever), men kun om dårligt fungerende relationer. Målet for inkluderende klasseledelse er ”…at skabe en klassekultur, hvor kategorien ”den gode elev” udvides, så flere potentielt kan rummes, så det bliver muligt at være elev på mange forskellige måder….[inklusion]” (Haxø et al 2011: 17). Læreren arbejder med at ændre sine og klassens (tynde) fortællinger med henblik  på og at skabe frugtbare (tykke) fortællinger om eleverne, der åbner for udvikling af selvværd og læringsmuligheder (Haxø et al. 2011: 26)

  7. Eksternalisering (Michael White): ”Målet er at hjælpe mennesker til at dekonstruere den dominerende og problemfyldte historie de bærer rundt på om deres liv, og bidrage til at afsløre undertrykkende magtforhold der medvirker til at opretholde den problemfyldte historie” (Michael White)

  8. Logiske Koonationer: Hvilke logiske konnotationer eksisterer mellem elevens præmisser og handlinger? Hvordan kan man forstå elevens handlinger, hvordan giver de mening? F.eks. “Det er vigtigt at beskytte sig selv à Alle der nærmer sig føles truende og jeg forsvarer mig med slag, spark eller konflikt.” eller ”Det er vigtigt at være perfekt à River tegninger i stykker og smider med tingene når det ikke lykkes. Græder.”

  9. Positive Omformuleringer: At rette opmærksomheden mod mulige positive motiver for problemadfærden og lave positive omskrivninger.

  10. Liniær/Cirkulær tankegang (Haxø, 2011):

    • Liniær: eleven har iboende karaktertræk som sjusket, fræk, doven, aggressiv ... Lærerens synspunkt: Eleven trækker sig (uro) à Læreren kritiserer à Eleven er problemet. Elevens synspunkt: Læreren kritiserer à Eleven trækker sig à Læreren ”stemples”.

    • Cirkulær: Elevens problemadfærd viser sig i visse situationer hvor han/hun tier, slår, skælder ud, græder, forstyrrer. Hinandens årsag (punktuering): Læren kritiserer à Eleven er passiv à Læreren presser på à Eleven trækker sig à Læreren kritiserer à …

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Det jeg særligt har hæftet mig ved i dagens undervisning er hvor meget diskursen/sproget/fortællingerne/narrativerne har af indflydelse på måden vi er sammen. Jeg hæfter mig ved at der ikke er én rigtig måde at håndtere en klasse på, og hver enkelt lærer må finde sin egen stil, der passer til sin personlighed og den kultur de gerne vil have i klassen.

Hvorfor er disse begreber/opmærksomheder/spørgsmål vigtige?

Disse begreber er vigtige fordi lærerens forventning til eleverne influeres af diskursen på lærerværelset og vi leder efter at bekræfte vores hypoteser i klasseværelset hvilket fastholder eleverne i deres roller gennem ekskluderende sprogbrug.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som kommende lærer inspirerer det mig til at tænke cirkulært og konstant udfordrer min refleksive distance ved at spørge mig selv om det kunne betyde noget andet eller hvad baggrunden for dårlig opførsel kunne være.

Emil Alexander Holm Thorsen