Psykologi 3: Relationskompetence - et selvpsykologisk & narrativt perspektiv

Hvert afsnit er delt op i to: En beskrivelse af psykologiske begreber, taget fra dagens undervisning, og en refleksion på bagrund af denne viden.

Begreberne er omskrevet så lidt så muligt for at bibeholde forfatterens originale formuleringer og ideer. Derved kan jeg bedre anvende begreberne i praksis og i fremtidige artikler. Logbøgerne er mine personlige noter, og er delt her pga. deltagelseskravet.

Refleksionerne er mine egne og forsøger at øge min refleksive distance til egen lærerpraksis og generelle professionelle virke.

Psykologiske begreber fra undervisningen

  1. Anderkendelse: En anerkendende relation er defineret ved at begge parter skal være ligeværdige. De henvender sig til hinanden som subjekt til et andet subjekt. à Intersubjektiv deling. Indebærer at begge parter kan indtage hinandens synspunkter og skifte perspektiv – og genvinde eget perspektiv. Den anden har indre affektive oplevelser som modsvarer, men samtidig er forskellig fra, ens egne. à Lige stor ret til hinanden som subjekter. For at opnå anerkendelse, må man anerkende den anden à derfor er vi afhængige af den anden – vi kan altså aldrig blive uafhængige à Hegels formidable dilemma. Fire punkter som anerkendelse indebærer: Forståelse og indlevelse: Empatisk indlevelse i modpartens felt.  Forudsætter aktiv lytning. Bekræftelse: En spejling af modpartens oplevelser og følelser. Modsat ros eller skæld ud, som indeholder en vurdering og ikke nødvendigvis en forståelse af modparten. Åbenhed: Indebærer at parterne er åbne overfor det der optager den anden. Således åbenhed overfor at relationen kan tage en anden drejning end forventet. Indebærer at begge parter er åbne overfor at erkende at have handlet uhensigtsmæssigt. Selvreflektion: Indebærer at parterne er i stand til at reflektere over sig selv og sine handlinger. At være i stand til at skelne mellem egne og modpartens opfattelse af en given situation. Grethe Kragh-Müller: ”Når mennesker har en god relation til hinanden, kan vi iagttage, hvordan de afstemmer deres toneleje, gestik og kropsbevægelser efter hinanden (…) ” ”(…) vi kan se spejling og en kommunikation der er præget af, at man venter på hinanden, viser interesse for hinanden og skiftes til at tale (…)” (Kragh-Müller, Relationer i psykologien)
  2. Dialektik (Schibbyes relationsteori): Kunsten at samtale og argumentere: En anerkendende relation er afgørende for barnets selvoplevelse. Dielektikken er forenelig med eksistentialismen. Årsagssammenhænge er cirkulære à fokus på sammenhænge og relationer. Individerne påvirker hinanden à Individuel adfærd påvirker gruppen à Individet kan ikke studeres separat. Intersubjektivitet står centralt i dialektisk relationsopfattelse. Antagelsen her er at barnets selvudvikling fremmes ved at oplevelser kan deles med den voksne. Barnet socialiseres ikke kun udefra og ind, men i samspil. Det drejer sig om to subjekter, der har fælles oplevelser, men som samtidig er forskellige. Fokus på både-og frem for enten-eller.
  3. Selvbevidsthed: Hegel: ”Individets bevidsthed bliver til, i eller gennem, den andens bevidsthed” à Vi bliver et selv i forhold til andres selv. ”Det selvreflekterende selv” à Individet er et oplevende menneske, som kan reflektere over det der sker i mig med mig. I dialogen med den anden, bliver den andens bevidsthed til en del af individets bevidsthed
  4. Herre-slave-forholdet: Metafor for; Når en relation ikke er baseret på gensidig anerkendelse, bliver det fastlåst. Slaven ser sig selv som mindre værd end herren, og herren skal se slaven som ligeværdig før at der er tale om en anerkendende relation à Læreren skal passe på ikke at se sig selv som mere værd end barnet, da det kan resultere i en fastlåst relation.
  5. Fastlåste relationer:  Parterne i et forhold gentager fordi de er ureflekterede. Gentagelse af adfærdsmønstre sker igennem mangel på anerkendelse. Måden at åbne op for den fastlåste relation er gensidig anerkendelse.
  6. Definitionsmagten: I relationen mellem voksne og børn vil den voksne altid have magten til at definere barnet i kraft af at den voksne har større overblik, mere viden og evner til at se situationer i et større perspektiv. Læreren bruger sin definitionsmagt til at lede klasserummet. Dette objektgøre barnet. à Vigtigt at relationen generelt er præget af subjekt-subjekt-forhold.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Det jeg særligt har hæftet mig ved i dagens undervisning er måden psykologen fra videoen ”Inklusion i klassen og fokus på lærerkompetencer” giver gode råd til inklusion af alle elever i en klasse: Hun mener at selvom du bliver frustreret og får lyst til at skælde ud må man som lærer og professionel ”Fake it till you make it” og istedet pointere de ting eleverne gør godt. Pyramidens nederste trin skal fylde mest – modellen giver et overskueligt billede på hvordan man bør fordele sin måde at undervise på. Øjenkontakt kan være meget intimiderende og hav øjenkontakt når du giver ros hvor en irettesættelse derimod: børnene kan godt høre dig, bed ikke om øjenkontakt. ”Pas på ham og pas på andre” – med dette mener psykologen at vi ikke eksponerer børn der ikke kan klare mere. Minimer "nej" og minimer “skal” da børnene skal lære det indefra. Aflever en besked, træk sig tilbage, gentag, følg op med advarsel, konsekvens. Giv 2 valg: eks.: "stå stille eller hold mig i hånden".

Relationspyramiden (https://www.youtube.com/watch?v=bTwmJMXClFc) og Wheel of emotions (Robert Plutchik):

Picture4.png
Picture5.png

Hvorfor er disse begreber/opmærksomheder/spørgsmål vigtige?

Disse begreber er vigtige fordi det udvikler positive relationer til eleverne, samarbejde lærer-elev og elev-elev imellem. Metoden fokuserer på problemløsning frem for fejlfinding og øger elevernes selvværd. Elevernes sociale og faglige færdigheder øges og eleverne lærer at finde sin motivatin indefra gennem en coachende tilgang. Klare grænser skaber en tydelighed og forudsigelighed for eleverne som gør at de kan føle sig trygge i klasserummet. Ved at være konstant i sin grænsesætning lærer eleverne at have respekt for regler og grænser.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som kommende lærer inspirerer det mig til at fokusere på pyramidens nederste trin: Empati, Opmærksomhed og Engegement, Leg, Problemløsning og kommunikation. Pyramidens andet trin: Coaching, Ros, Anderkendelse og opmuntring samt belønninger og fejringer skal komme som et boost for eleven og ikke overforbruges så de mister sin mening for eleven. De klare og tydelige grænser ligger hele tiden som bund for måden vi interagere med hinanden og bliver introduceret præventivt og som regelmæssige remindere, from for negativ feedback i øjeblikket. Konsekvenser skal være klare på forhånd så eleverne ved hvad de kan forvente når de drastisk overtræder reglerne, men skal også overholdes hvis eleverne ikke skal miste respekten for dine udmeldelser.

Emil Alexander Holm Thorsen