Psykologi 5: Mobning

Hvert afsnit er delt op i to: En beskrivelse af psykologiske begreber, taget fra dagens undervisning, og en refleksion på bagrund af denne viden.

Begreberne er omskrevet så lidt så muligt for at bibeholde forfatterens originale formuleringer og ideer. Derved kan jeg bedre anvende begreberne i praksis og i fremtidige artikler. Logbøgerne er mine personlige noter, og er delt her pga. deltagelseskravet.

Refleksionerne er mine egne og forsøger at øge min refleksive distance til egen lærerpraksis og generelle professionelle virke.

Psykologiske begreber fra undervisningen

  1. Mobbebegrebet: "Mobning" stammer fra "Mob" der har oprindelse fra "Mobilos". Ordets skandinaviske tilblivelse stammer fra ultimo 60'erne. Det engelske ord for mobning er: ”bullying”. Beretninger om systematiske udelukkelser i skoleelevmiljøer dateres til 1700 tallet.
  2. Traditionel mobbeteori (Dan Olweus): "En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere personer". Individorienteret hvor familien er fokus og forklaringsbaggrund. Positionerne er stabile og mobning har en patologisk forklaring, og finder altså sted blandt skadede børn.
  3. Ny mobbeteori (eXbus): ”Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig” (Helle Rabøl Hansen). Mobning beskrives som cociale processer på afveje, altså en kultur og diskurs. Der er et komplekst samspil af interagerende kræfter. Positionerne er flydende og mobning finder sted blandt normale børn
  4. Social Eksklusionsangst: Begrebet om social eksklusionsangst bygger på en socialpsykologisk forståelse af mennesket som eksistentielt afhængigt af social indlejring. Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber: ”Longing for belonging”. Social eksklusionsangst opstår, når indlejringsmuligheden er under pres, når løftet om tilhør trues.
  5. Social indlejring: Markering af vellykket social indlejring er accept, anerkendelse inddragelse og opleves gennem følelse af værdighed og meningsfuldhed. Markering af mislykket social indlejring er udelukkelse, foragt, usynliggørelse og opleves gennem følelse af at være miskendt, socialt truet og værdighedsberøvet.
  6. Lindring: Social eksklusionsangst kalder på lindring. Foragt og fordømmelse af andre kan give en sådan lindring ved at man har styringen i forhold til præmisser for eksklusion og fællesskabet konsolideres gennem afgrænsningen til det foragtede. Lindringen er dog kun midlertidigt og den sociale eksklusionsangst kan slå over i social panik. Mobningen giver et ”skud” fællesskab og kan midlertidigt føles trygt. Fællesskabet har brug for offeret for at føle tryghed: ”Inkluderet eksklusion” med mobberen som nødvendig brik. Lindringen – og fryden - kan f.eks. ligge i muligheden for at adressere eksklusionsangsten gennem en iscenesættelse af positioneringer, der anbringer én selv/’os’ i kontrol. I praksis kan fryden ligge i at skærpe sin humor, forfine vittighederne og hånen, skærpe karikaturerne, slibe øgenavnene til, gøre tegningerne på tavlen endnu bedre, blive stadig mere strategisk i sin kapacitet til at trække andres latter frem.
  7. Hierarki: Hvis der er utrygt klima i klassen vil børnene være hvirvlet ind i processer, der handler om at opbygge hierarkier: hvem, der er de populære og de dominerende; hvem, man ikke behøver at regne med; hvem, man skal flytte sig fra - for ikke at blive trukket med nedad i hierarkiet. Eleverne vil være optaget af at sikre sig plads blandt dem med prestige. De vil være optaget af at netop deres tøj, elektroniske udstyr, tasker, cykler, adgang til rejser, fritidsaktiviteter etc., udgør det, der markerer prestige.
  8. Latter: De, der (for tiden) skubbes udad, ler i et forsøg på at signalere, at de ”er med”– og for at vende bevægelsen så de driver indad. De, der (for tiden) står centralt i fællesskabet, ler som et led i at manifestere de præmisser for inklusion, der sikrer deres position. Latter er et vigtigt redskab i forhandlingerne om, hvem der er inde og ude.
  9. Parrallelmoral: Social eksklusionsangst udelukker ikke empatisk indlevelse i de foragtedes situation (’Det er sikkert lidt synd for Tobias, men hvad kan man gøre?’). Når den sociale eksklusionsangst bliver til social panik lukkes den værdighedsskabende empati ned og de foragtede falder udenfor empatisk relevans hvilket gør at døren til mobbehandlinger går op (Tobias skal ignoreres i timerne og have tæv efter skole, han ER jo en klam nar!) Empatien forsvinder ikke. Barnet tilsidesætter sin empati og skaber fortællinger og forklaringer, der legitimerer mobning hvilket er definitionen på parallelmoral. Dette som en del af udstødelsesmønstret, som de skal overleve i.
  10. Social integration: Den bedste strategi mod mobning ifølge nt forskning og skal rette sig mod værdier i hele gruppen og ikke kun mod de meget synlige enkeltaktører. (Rabøl Hansen s. 11) Indsatsen må bygge på begrebet: ”Social integration” (Jørgensen og Due, s. 32) med fokus på det sociale og kompleksiteten. Der må ydermere være fokus på at undgå utryghed og foragtproduktion. Helle Rabøl Hansen foreslår at betragte mobning som HELE klassens problem, et VI-problem ogkke kun som mobberen og offerets problem. Hun anbefaler at benytte de demokratiske kanaler der allerede eksisterer: Læreren er vigtig medskaber af kultur og relateringsnormer. Hun mener at en ny ting at samles om fx undervisningen, i stedet for at lade udstødelsesmekanismer være det klassen er fælles om.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Det jeg særligt har hæftet mig ved i dagens undervisning er hvordan det relationelle aspekt bliver altoverskyggende i den nye mobbeteori. Den nye drejning af fokus på gruppedynamikken og relationerne er en sund udvikling af synet på mobning, da de gør op med synet på at nogle elever er onde eller gode.

Hvorfor er disse begreber/opmærksomheder/spørgsmål vigtige?

Disse begreber er vigtige fordi man ellers let kan komme til at se mobning som et enkeltstående problem, men i den kultur og hvad der bliver normalt i gruppen.

Den nye mobbeteori kommer også som et modsvar til den tidligere ide om at nogle mennesker er onde eller svage, men har den fare at den kan glemme individet i det store perspektiv. Dette kommer Helle Rabøl Hansen til livs i sin bog, parantesmetoden, hvor der i første omgang noteres hvad konflikten indebærer og hvilke aktører der er indblandet. Der sættes herefter parentes om individerne og fokuseres på kulturen og relationerne i gruppen. Derefter er det vigtigt at se om der stadig er brug for at arbejde med enkelte individer.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som kommende lærer inspirerer det mig til at skabe en sund kultur i min klasse og jeg vil prøve at anvende parentesmetoden i min undervisning. Helle Rabøl Hansen pointerer i parantesmetoden (s. 43) at de mulige løsninger er at:

  • ”fokusere på sammenholdsaktiviteter i for klassen ved intensivering og styrkelse as fælleskabende aktiviteter” Dette kan gøres ved at bruge berøring og bevægelse i klasserummet og få alle til at deltage i aktiviteter som de synes er sjove eller præget af elementer af leg.
  • ”Udfordre isolation og ensomhed i klassen”. Ensomhed er noget der findes inde i enkelt-personer. Selv folk i storbyer kan føle sig alene og ensomme. Det er elevens egen fortælling om sig selv (i øjeblikket) der oftest giver en følelse af ensomhed. Nogle elever kan godt lide at være alene og dyrker det intrapersonelle mere end andre uden at føle sig ensomme. De strategier der virker mod ensomhed kan være at skabe flere eller bedre relationer ved at igangsætte sociale aktiviter omkring klassen og coache individer der er ensomme til bedre at forstå sig selv og sin situation.
  • ”’Ny start’ i form af at overskride gamle konflikter og fjendskaber i elevgruppen.”. Dette kan skabes ved at give tidligere konfliktfyldte relationer noget at samles om – finde noget fælles i deres opvækst at tale om og derved lade dem spejle sig i hinanden.
  • ”Igangsætte initiativer for at udvikle mere dynamiske relationer mellem lærere og elever.”. Dette kan opnås ved at dele mere af sig selv og sit liv til eleverne. Ved at fortælle ægte og gode historier fra sit eget liv kan eleverne bedre relaterer til dig som lærer og ser dig som et menneske som dem. Lærer-elevrelationen kan også styrkes ved at spørge mere ind til eleverne om deres interesser og hverdag, der ikke har noget med undervisningen at gøre.
  • ”Igangsætte initiativer for at styrke samarbejdet i lærer-pædagog-teamet. Eventuelt ny sammensætning af teamet?”. Lad teamet gennemgå de samme rokationer og teambuilding øvelser som eleverne gennemgår.
  • ”Forældregruppen/kontaktforældre opfordres til at igangsætte fælles lege- og aktivitetsaftaler.”. Tvungen inklusion kan virke på fysisk og social inkludering af enkelte elever der ellers står uden for fælleskabet, men det er først ægte inklusion når eleven FØLER sig inkluderet (psykisk inklusion). Det er vigtigt at have for øje når man arrangerer legeaftaler.

Derefter er det vigtigt at komme tilbage til den eller de direkte ramte personer og se ”hvordan de ramte personer kan støttes (ekstra) i processen”. Mine muglige løsninger er coaching samt fysisk og psykisk selvforsvar.

Her er der mulighed for at coache eleven 1-1 hvor der kan være fokus på at forstå sin egen og andres behov og sårbarhed. Derudover kan coaching hjælpe med at sætte gode mål, og arbejde med elevens selvtillid.

Ved at involverer brasiliansk jiu-jitsu kan eleven lærer at forsvarer sig uden at gøre skade, men blot kontrollerer situationen. De nye fysiske færdigheder giver mere ro i potentielt farlige eller ydmygende situationer, hvor eleven ved at de kan gøre noget og ikke fryser i frygt. Den blotte følelse af at kunne forsvare sig giver også en selvsikkerhed, der kan gøre det nemmere at afvæbne situationer verbalt inden de eskalerer. Eleven lærer hvad de skal sige og gøre i enhver situation hvor fysisk mobning kunne finde sted.