Psykologi 7: Historiefortælling og Personlige Historier - Workshop med ”C:ntact”

Hvert afsnit er delt op i to: En beskrivelse af psykologiske begreber, taget fra dagens undervisning, og en refleksion på bagrund af denne viden.

Begreberne er omskrevet så lidt så muligt for at bibeholde forfatterens originale formuleringer og ideer. Derved kan jeg bedre anvende begreberne i praksis og i fremtidige artikler. Logbøgerne er mine personlige noter, og er delt her pga. deltagelseskravet.

Refleksionerne er mine egne og forsøger at øge min refleksive distance til egen lærerpraksis og generelle professionelle virke.

Psykologiske begreber fra undervisningen

  1. Spejling: Spædbørnsforskere har længe vidst, at spædbarnet kort tid efter fødslen imiterer deres omsorgspersoner, og de har undret sig over, hvordan denne proces foregår (Meltzoff & Moore 1999, Field & Fogel 1982, Field m.fl. 1982). Dette begyndte der er at komme en forklaring på i 1990’erne, da en gruppe italienske neurologer (Rizzolatti & Arbib 1998, Rizzolatti m.fl. 1999, Gallese m.fl. 1996, Gallese & Goldman 1998, Gallese 2001, Fogassi m.fl. 2005) dels gennem abeforsøg, dels ved et tilfælde, opdagede, at de samme præ- motoriske nerveceller blev aktiveret, når aben observerede en aktivitet, som når den selv udførte handlingen. Nervecellerne blev kaldt for spejlneuroner, og de har efterhånden givet et neuralt grundlag for at forstå imitation af andre individer (Hart, 2006a). Spejlneuronsystemerne gør det muligt at begribe andre menneskers sind, ikke gennem begrebsmæssige fornuftsargumenter, men gennem direkte efterligning, altså ved at føle, ikke ved at tænke (Bauer 2006).
  2. Narrativ Psykologi/Fortællinger (Kenneth Gergen): Vi anvender sproget til at skabe fortællinger som vi sætter lig med vores identitet. Hvilke fortællinger man anvender om sig selv skaber identitet. Dominante fortællinger skaber overbevisninger der styrer vores tanker, følelser og handlinger.
  3. Mindfulness: Mindfulness er evnen til at være fuldstændigt til stede i den aktivitet du foretager dig.
  4. Visualisering: Visualisering er at forestille sig noget som om man rent faktisk gjorde det. Undersøgelser har vist at visualisering kan forbedre din præstation næsten lige så meget som hvis du trænede det fysisk (Blaslotto, 1996).
  5. Meditation: Meditation giver din hjerne en pause fra de mange inputs den konstant får udefra, og giver dig en chance for at lytte til dig selv et øjeblik.

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Det jeg særligt har hæftet mig ved i dagens undervisning er den måde vi blev rystet sammen på gennem vores personlige historier. Måden Contact arbejder med drama og historiefortælling var meget trygt, samtidigt med at det pressede vores personlige og sociale grænser.

Hvorfor er disse begreber/opmærksomheder/spørgsmål vigtige?

Disse begreber er vigtige fordi vi kom tættere på hinanden som klasse, og disse metoder virker også på folkeskoleklasser. Mange mennesker har svært ved at vise sine sårbare sider, men når der bliver skabt et rum hvor man kan fortælle om en gang man var bange, men også modig bliver eleverne både rørte, overraskede og imponerede over hinandens historier. Måske kan de endda spejle sig i situationen og føle sig nærmere sin klassekammerat.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som kommende lærer inspirerer det mig til at give mere udfordrende og anderledes undervisning til eleverne. Jeg blev inspireret til at udfordre mine elever på samme måde og anvende mange af de lege der blev anvendt. Nogle af de lege og aktiviteter jeg især tænker at anvende er:

Navneleg: Ved at bede eleverne stille sig i alfabetisk orden uden at tale sammen, bliver gruppen allerede rystet sammen fra starten ved at løse denne (lette) opgave sammen. Den gør det også nemmere for læreren at huske navnene da alle står i rækkefølge og man kan visuelt huske hvor folk stod og derved bedre fremkalde navnet.

Spejling/Statue: Denne leg er en typisk dramaleg hvor eleverne først efteraber hinandens position og derefter tilføjer nye ”statuer” til ”billedet”. Eleverne udvikler herigennem deres empati gennem spejling og deres fortælleevner gennem tilføjelse af dramatiske elementer til de andres, og ved anvendelse af rummet.

Visualisering/Meditation: Visualisering og meditation kan bruges til eftertænksomhed, få en opgave til at lande i kroppen, til at give hjernen en pause, til at leve sig ind i den næste opgave, til at skabe ro over en energisk klasse.

Historiefortælling: Dramatiseringen af en historie hvor eleverne har været modige og bange kan give dem en følelse af at blive hørt, af at åbne sig for sine medstuderende, blive bakket op (af de andres dramatisering af historien) og føle sig mere hjemme i klassen.