Psykologi 8: Kommunikationsteori og konfliktforståelse

Hvert afsnit er delt op i to: En beskrivelse af psykologiske begreber, taget fra dagens undervisning, og en refleksion på bagrund af denne viden.

Begreberne er omskrevet så lidt så muligt for at bibeholde forfatterens originale formuleringer og ideer. Derved kan jeg bedre anvende begreberne i praksis og i fremtidige artikler. Logbøgerne er mine personlige noter, og er delt her pga. deltagelseskravet.

Refleksionerne er mine egne og forsøger at øge min refleksive distance til egen lærerpraksis og generelle professionelle virke.

Psykologiske begreber fra undervisningen

  1. Kommunikation: Enhver kommunikation har et indholds- og et relationsaspekt (således at relationsaspektet klassificerer indholdsaspektet og derfor er en metakommunikation). Der er i al kommunikation såvel et budskab som et metabudskab (altså et budskab om hvordan budskabet skal opfattes). Indholdsaspektet bliver først klart, når relationsaspektet tages i betragtning. Metakommunikation er tæt knyttet til kontekst. Konteksten klassificerer budskabet (fx budskabet ’det er bare for sjov’). Samtidig står det verbale budskab ikke alene, men suppleres af kropssprog, tonefald, mimik osv. De to parter i kommunikationen har hver deres perspektiv på det konkrete sagsforhold (det fælles tredje, -evt. barnets udvikling) fx forskellige holdninger/forforståelser, forskellig viden og forskellige intentioner
  2. Digital kommunikation: Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt (parallelt som 2 niveauer i kommunikationen). Digital kommunikation er tegn (og signaler). Selve ordene i sproget.

  3. Analog kommunikation: tonefald, gestus, kropsholdning, mimik osv. Måden hvorpå det udtrykkes (fx børns råb af glæde, hvor der som regel er overensstemmelse mellem råbets styrke og glædens intensitet)

  4. Digitale budskaber formidler information. Oversættelse fra analog til digital kommunikation medfører altid at store mængder information (relationer, kontekst, kropssprog osv.) går tabt

  5. Analoge budskaber siger noget om, hvordan informationen kan opfattes (beskriver relationen mellem dem, der kommunikerer. Analog kommunikation er mangetydig og tæt knyttet til kontekst. Men forskellige tolkninger er altid mulige)

  6. Analog kongruens: der er overensstemmelse mellem det analoge og det digitale (de understøtter hinanden gensidigt)

  7. Analog inkongruens: uoverensstemmelse mellem det viste og det sagte

  8. Dialog: Undersøgende, læringsorienterede, uforudsigelige og ’risikofyldte’ samtaler. Har spørgsmål til/interesse for den andens perspektiv som omdrejningspunkt. Villighed til at problematisere eget perspektiv. Præget af fælles perspektivundersøgelse og perspektivrefleksion. Eksempelvis: samtaler hvor man løbende stiller spørgsmål til centrale udtryk/nøglebegreber, og tjekker (metakommunikerer omkring) usagte antagelser og tolkninger

  9. Anerkendende kommunikation: Anerkendelse bygger ikke på enighed, men på respekt for den andens ”autoritet i forhold til egen oplevelse” (Hermansen 2005, 76, henv. til Schibbye). Kommunikation er anderkendende når du kan lytte nærværende, være åben og indlevende i den andens perspektiv, have empatisk indlevelse, være nysgerrighed, forsøge at distrahere fra egne hypoteser og er derudover et spørgsmål om typen og formuleringen af spørgsmål.

  10. Aktiv lytning: At prøve at forstå, hvad den anden forstår. At have et åbent og konsistent kropssprog. At ”overveje højt” konsekvenserne af det der bliver sagt. At opfordre til at uddybe. At afspejle de følelser, der ligger bag. At gentage det sidste, der blev sagt. At give rum for pauser.

  11. Konflikt: kan positivt betragtet ses som ”naturligt” og ”udviklingspotentiale”, kan ses som udtryk for forskellige forståelser, tænkninger, opfattelser, behov etc. eller som magtkampe. Kampen om retten til at definere betydning og kampe om identitet.

  12. Positioneringsteorien mener at vi, med alt hvad vi siger, positionerer os selv og hinanden. Vi bliver tilbudt positioner, indtager positioner og forhandler positioner. Positioneringerne fungerer relationelt. Magt – centralt hvem der har definitionsmagt.

  13. Positioneringsteoretisk forståelse af konflikt: Konflikt som tegn på positioneringskampe. Konflikt som knyttet til den narrative ramme – dominerende diskurser, tilgængelige fortællinger etc. Fokus vil være på hvilke positioneringer der er på spil: Hvilke positioner er blevet gjort tilgængelige? Hvordan spiller positionerne gensidigt sammen? Kampen kan handle om at man vil have plads til ens foretrukne identitet. Det kan også ske at man vil positioneres værdigt: Nogle positioner vil være helt uacceptable at indtage – og kampen starter. Kampen kan også handle om adgang til (konkrete) rettigheder og ressource

Kommunikationstrekante

Picture7.png

Konflikttrappen

konflikttrappe.jpg

Hvad har du i særlig grad hæftet dig ved i forbindelse med dagens undervisning?

Det jeg særligt har hæftet mig ved i dagens undervisning kan opsummeres gennem citatet om forældresamarbejdet: ”Flere undersøgelser bekræfter, at nye lærere betragter forældresamarbejdet som en af de vanskeligste udfordringer, og at de møder forældrene i en forsvarspræget position” (Fibæk, 2004:3) og at det derudover er læreren der har det professionelle ansvar for relationen.

Hvorfor er disse begreber/opmærksomheder/spørgsmål vigtige?

Disse opmærksomheder er vigtige fordi både læreren og forældrene vil det bedste for børnene, men de ofte kommer med to vidt forskellige baggrunde og tilgange til skolen. Forældrene bekymrer sig naturligvis for deres egne børn og deres velbefindende og læring. Jeg ville selv som forældre gerne have at mit barn følte sig godt tilpas i skolen og kunne udfolde sig kreativt, åndeligt og fagligt hver eneste dag. Læreren har hele klassens velbefindende at tænke på og skal samtidigt gøre sit job professionelt og godt.

Jeg er forundret over at ”forældre beretter om massive oplevelser af negative og moralske vurderinger fra folkeskolen: ”De har følt, at når deres børn havde vanskeligt ved at tilpasse sig til folkeskolens krav, så skyldes det, i lærernes øjne, moralske og personlige mangler hos dem som forældre ” (Fibæk, 2004:5). Fibæks rationale er, at lærerne må huske på, at det ikke kun er dem, der føler sig udsat for kritisk vurdering.”

Dette er tydeligvis tegn på at kommunikationen er noget lærere må træne og blive bedre til. Aktiv lytning og en coachende tilgang til både forældre og elever er essentiel for at opnå resultater, frem for at dømme forældre eller børn som mangelfulde.

Hvad inspirerer det dig til at gøre – som studerende og som kommende lærer?

Som kommende lærer inspirerer det mig til at anvende min viden fra læreruddannelsen om professionalisme, motivation, anderkendelse og kommunikation blandet med min uddannelse som ID Certificeret Coach® til at forholde mig professionelt, løsningsorienteret og ydmygt i forældresamarbejdet. Temaet i denne lektion har åbnet op for sammenhængen mellem coaching og lærerfaget, og det kunne være noget mange flere kunne have gavn af – at stoppe op – at lytte til sine omgivelser – at være til stede – åbne op – og vågne op – til det der egentlig er vigtigt. Hvad er det, der er vigtigt? Ja, hvad ved jeg …